onsdag den 27. oktober 2010

Landbrugets karakterændring i forbindelse med industrialiseringen

Industrialiseringen havde sit udspring i England og spredte sig ud til store dele af Europa. Omkring 1830 begyndte denne at spirer i Danmark.
Efter Danmarks ufrivillige deltagelse i Napoleonskrigen, gik vores land bankerot. Vi kunne ganske enkelt ikke betale vores store gæld, krigen havde ført med sig, og landbrugskrisen trådte ind. Efter krigsafslutningen i Europa (1840) kom de udstationerede soldater atter hjem og bosatte sig som bønder. 
Det danske landbrug var meget afhængig af verdensmarkedet, men i 1876 faldt kornpriserne generelt på verdensmarkedet. Samtidig sker der en udvikling inden for skibs- og jernbanetransport, medført af industrialiseringen i bl.a. Amerika og Rusland. Udover at de havde fordele af de nye transportmuligheder, der kunne føre dem ud i det meste af Vesteuropa, rådede de over billigere og bedre kvalitets korn i modsætning til Danmark. Dette medførte landbrugskrise i Danmark, og bønderne måtte nu gå igennem nogle hårde tider. Løsningen på krisen blev en storstilet omlægning, så hovedvægten nu blev lagt på færdigt forarbejdede animalske produkter – smør og svinekød. De danske priser forblev nu stabile, og de danske smørpriser blev fx billigere end i England. Dette forårsagede en god udvikling af eksport fra Danmark til en lang række lande. Danmark importerede nu korn til fodring af kvæget, som på den måde resulterede i store mængder af mejeriprodukter, der forsynede mange lande i verden. Den store økonomiske vækst dette medførte, gjorde det muligt for bønderne i Danmark at investere i moderniserede maskiner (tærskelmaskiner og lignende). Produktionshastigheden gjorde det altså muligt at gøre eksportvæksten endnu større, end den i forvejen var blevet. Gårdene voksede sig til større produktionspladser.
Denne store omlægning af produktionen var bl.a. med til at medføre dannelsen af andelsbevægelsen. Bønderne var nu ikke længere selvstændige, men samarbejdede nu side om side. Andelsbevægelsen dannede nu andelsslagterier og andelsmejerier. Hygiejnen fik nu en højere standard, da man bl.a. opfandt centrifugen og fik ny viden omkring pasteurisering af fødevarerne. Dette var altså begyndelsen på et nyt stort gennembrud i Danmark.

-Martina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar