Tid: slutningen af 1880’erne Sted: København, Danmark
Tusindvis af mennesker bor i byen omkring os. Revolutionerende nye idéer spirer i københavnernes hoveder. De tænker på det forbedrede landbrug og fabrikkerne i byen… De tænker på lave lønninger på trods af fagforeningernes hårde slid og markedets stigende fødevarepriser. Hvordan skal man dog klare sig med den frie konkurrence? Er denne udvikling virkelig så gunstig for os danskere, som vi går og tror?
Så mange mennesker omkring os, men hvor kommer de fra? Landet? Så de kommer altså hertil for at arbejde. Der er rigtigt nok også nogle, som er i gang med at fjerne voldanlægget; sikkert så der bliver plads til nye boligbyggerier til de indvandrende landboere.
Der sker så meget i byen omkring os. Masseproduktion i fabrikkerne erstatter de håndværksmæssige produktionsformer hos de små erhvervsdrivende pga. den øgede brug af maskinkraft og specialisering af arbejdsprocesserne. Store forandringer som disse er til at blive helt ør i hovedet af! Der er ikke noget at sige til, at mange mister deres holdepunkt eller troen på en mening i tilværelsen i sådan en hektisk udvikling.
 |
| En udstillingshal i Paris |
De kloge siger, at denne industrielle revolution er blevet inspireret af England, som bekendt startede allerede i midten af 1700-tallet. England kom først med alle disse nymodens tanker… Det er svært at holde fokus med alle disse mennesker omkring sig. Gad vide, hvorfor der overhovedet er så mange landboere, der indvandrer til byerne? Det har nok noget at gøre med den forbedrede teknologi og den slags, så der ikke er så stort et behov for helt så mange landmænd i markerne. Maskinerne overtager folkets arbejde på landet såvel som i byen.
De mange arbejdere har behov for ordentlige vilkår, det er bare ikke alle, der er af denne mening. Men hvem husker ikke Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff tilbage i 70’erne? De forstod sig på, hvordan arbejderne skulle behandles. De udsendte bl.a. dagbladet Socialisten samt som initiativtagere til dannelsen af Den Internationale Arbejderforening i Danmark, som man da naturligvis husker dem for, men i sandhed husker man skuffelsen, da Geleff og Pio lod sig bestikke til at udvandre til Amerika. Hvem skal så kæmpe arbejdernes sag uden frygt for liv og legeme?
En ting er i hvert fald sikker. Perioden, som senere simpelt er kendt som industrialiseringen, er proppet med udvikling og moderne idéer, der har fået stor indflydelse på eftertiden.
- Lya
- Lya
Ingen kommentarer:
Send en kommentar