Peder Madsens Gang var en skummel og stinkende gade, der lå ved det nuværende Ny Østergade. Dengang i 1873 var det et mørkt stræde, hvor solens stråler sjældent kærtegnede de smudsede brosten. Gaden var opkaldt efter en københavnsk købmand og brygger fra 1600-tallet.
 |
| Peder Madsens Gang |
I gaden boede der mange mennesker – som sild i en tønde – de fattigste i byen, og den eneste vej ud af livet i den skumle gyde var vejen til fattiggården. For at komme ind i strædet skulle man dreje af ved Svane Apoteket. I dag ligger der dyre butikker, hvor Gangen var dengang, f.eks. Louis Vuitton, så området er ikke fattigt, som det var engang.
I kilden ”Det Kjøbenhavn, der forsvinder” bliver Peder Madsens Gang beskrevet som et meget usselt kvarter, hvor solens stråler kun ramte hustagene, aldrig menneskene på gaden – både fysisk og mentalt. De, der boede i gyden, var lige så vel som stedet usle og fattige at se til. I den periode artiklen bliver skrevet i, er man i gang med at rive nogle huse ned, og lys finder allerede vej ned til de smudsige folk, der klemmer øjnene sammen og misser mod solen. De, der boede i gyden, fortæller artiklen, havde mistet forventningen om nogensinde at komme ud i lyset og håbet igen. I kilden bliver, det der er tilbage af Gangen, sammenlignet med en daværende ghetto i Rom og Jødegaden i Frankfurt, hvilket siger en del om forholdene i Gangen.
I ”Distriktslægens beretning” er det blevet en læges pligt at undersøge de hygiejniske og sundhedsmæssige problematikker i Peder Madsens Gang. I flere af husene i Gangen var der sygdomsudbrud, der medførte en meget høj børnedødelighed samt mange af beboerne havnede på hospitalet uden helbredelsesmuligheder. Disse sygdomme var sandsynligvis forårsaget af den elendige hygiejne. Kloakker var ikke kommet til Peder Madsens Gang, så afføring og affald lå på gaden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar