Hjedding Andelsmejeri

Kilden er en kontrakt for Hjedding Andelsmejeri i 1882.

Hjeddings Andelsmejeri blev betegnet som Danmarks første andelsmejeri, og blev grundlagt i 1882. Omkring perioden 1880 og opefter blev andelsmejerierne Danmarks nye mejerisystem, som efterfølgende blev den dominerende mejeriform. Da man havde opfundet centrifugen blev det muligt at skabe bedre og billigere produkter, men da dette udstyr var dyrt, betød det at mælkeproducenterne i fællesskab oprettede og ejede mejerierne. Dette blev en helt ny organisationsform for landmændene, da det var en kombination af familiedrevne brug, industriel masseproduktion og demokratisk styreform. Kilden omhandler en lang interessentskabskontrakt, hvor landmændene skulle overholde alle disse betingelser bestyrelsen havde givet til dem.

Grundprincipperne i kontrakten for andelsmejerierne var bl.a. at afregne til alle andelshavere, at alle andelshavere skulle have én stemme uanset antallet af ens køer og så skulle man have solidarisk ansvar, som vil sige at interessenterne skulle garanterer alle som en og en som alle, med hele deres ejendom i andelsmejeriet. De skulle især overholde den hygiejne der blev krævet. Mælken måtte ikke komme fra syge køer, den skulle være frisk fra sunde køer, og enhver form for forfalskning eller bedrag blev straffet med en bøde på 10 kr.

Hvis landmændene overholdt denne kontrakt og skrev under på den, kunne de få lov til at drive deres andelsmejerier. 

-Lisbeth

Ud fra en kildekritisk analyse finder jeg det mest anvendeligt at bruge kilden som et levn til at fortælle os om den tid, den er fra, og få en forståelse for de ideer og tanker, der var udbredt i perioden.

Da der i en kontrakt vil stå noget der skal laves om og i dette tilfælde gøre de daværende forhold bedre må vi derfor antage at der er brug for udviklinger, og at der i perioden op til er disse mangler, som man vil gøre bedre. Dengang i 1882, hvor det første andelsmejeri blev oprettet, var det tid til forbedring og forandring for at følge med udviklingen i industrien, dette kommer til udtryk ved at man vil have en til at tage de overordnede beslutninger og organisere økonomien. Det ses at vi er i en tid hvor der var brug for kontrol og en bedre udnyttelse af råvarer, og dette i sidste ende ville blive et redskab til at lave flervareproduktion og øge indkomsten og ligestille alle bondemænd. Der opstår nye maskiner ved industrialiseringen, der har til formål at spare tid og gøre de producerede varer identiske, og på den måde også vil sikre at prisen er konstant ved ens varer, dette kan fx ses i kontrakten ved at dyrenes foder kontrolleres. Der lægges en tidsplan for mælkelevering, hvilket viser at tiden har fået en stor betydning og der er et behov for planlægning. Da kontrakten selvfølgelig er nedskrevet i den tid hvor den skulle bruges og var mest relevant, kan vi være sikre på at alt der står i den er troværdigt, men om det blev ført ud og overholdt, kan man ikke vide sig sikker på.

-Mia